lørdag den 12. november 2011

En gammel kending

Så kom lørdag endelig og tænkte, i den anledning, at i lige skulle forsødes lidt med en lækker kage, inden jeg vender tilbage til min opgaveskrivning.
I søndags bagte jeg nogle cookies, dog ikke nogle hvilken som helts. Det var nemlig selveste Ben & Jerry's chocolate chip cookies, og ja det er dem de propper i deres lækre Chocolate chip cookie dough is.
Opskriften havde jeg fra deres opskriftsbog, og den havde jeg lånt af Laura.

For nogle somre siden besøget jeg Ben & Jerry's fabrik i Waterbury i staten Vermont i USA. Her kan man komme på rundvisning på fabrikken, få et indblik i deres produktions processer og til sidst få en smagsprøve på den isen der bliver produceret på den pågældende dag. Det var lidt af en oplevelse, for en rigtig Ben & Jerry fan!
Desuden var der en butik hvor man kunne få, ja stort set, alt der havde med Ben & Jerry at gøre. F.eks. kunne man købe en portion af deres cookie dough, og først da vi havde forladt fabrikken, fandt jeg ud af at jeg egentlig gerne ville have haft sådan en med hjem.

Så i kan vel forestille jer min begejstring da Laura kom med deres opskriftsbog.

Her er opskriften på deres Giant chocolate chip cookies, der bliver ca. 12 stk.
113 g smør
50 g sukker
73 g brun farin
1 æg
1 tsk vaniljesukker
128 g mel + 2 spsk mel
1/2 tsk salt
1/2 tsk bagepulver
182 g hakket chokolade, 50 %
58 g hakkede valnødder

Pisk smør og begge slags sukker sammen. Tilsæt ægget og vaniljesukkeret, og pisk godt sammen. Tilsæt mel, salt og bagepulver til smørblandingen og bland det med en dejskraber.
Tilsæt til sidst chokoladen og valnødderne.
Sæt dejen på en bageplade, og flad dem ud med bagsiden af en spiseske. De skal være cirka 6 cm i diameter.
Sæt dem i ovnen ved 175 grader, og bag dem i ca. 11-14 min. De skal stadig være lidt bløde i midten. Tag kagerne ud, lad dem køle af i 5 min. på bagepladen og derefter på en rist.

Mmh, er vidst det eneste jeg har at sige til disse kager, prøv dem. De er delicious!

Ha' en fortsat god weekend.
/Katrine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar