tirsdag den 22. november 2011

Mad der varmer


Når det er råkoldt udenfor, som i dag, skal maden varme godt, og det gjorde dagens aftensmad. Maden der varmede var en suppe med torsk og karry. Opskriften stammer fra konceptet "2 gange om ugen", som opfordrer til at spise fisk to gange om ugen.

Opskrift til 4 personer:
Olivenolie
1 stort løg
2 fed hvidløg
2 store gulerødder
1 spsk karry
1 dåse kokosmælk
1 liter grøntsagsboullion
2 æbler
1 porer
500 g torsk
1 dl. jasminris

Løg, hvidløg og gulerødder svitses i 2 min. med olivenolie og karry. Derefter tilsættes kokosmælken og boullionen, som koges i 5 min. Poren, æblerne og torskestykker tilsættes kort tid før servering. Suppen smages til med salt og peber, og serveres med kogte jasminris.

Karryens søde smag blandet med æblernes syrlige, giver en dejlig afbalanceret suppe. Og så varmer den i hele kroppen.

/Katrine

1 kommentar:

  1. How To Make Money - Work-to-Earn Work - Work-to-Earn
    A basic explanation หาเงินออนไลน์ of how a work-to-earnings approach works. Work-to-earnings is a popular way to make money, especially if you don't earn money.

    SvarSlet