søndag den 6. november 2011

Nordiske tapas

Lørdag aften blev hos mig fejret med lækker, lækker, lækker nordisk tapas men opskrift-inspiration fra bladet Samvirke.

Vi lagde ud med denne fine ret, som bestod af godt brød (fra den gode bager), som var lavet som arme riddere, med dild i æggeblandingen. Derpå var der god røget laks, og syltet fennikel, skyr, dild og karse. (Shit) Det var godt!


Deruodver fik vi bomskålssalat, som bestod af tyndtsnittet blomkål, tørrede tranebær, hasselnødder, karse og en dressing af rapsolie, æbleeddike og honning.


Sidste del af måltidet skulle have været en nordisk risotto med perlebyg. Desværre havde vi købt knækket perlebyg i stedet, for kerner og det kunne slet ikke bruges. Som substitut brugte vi (ikke særlig nordiske) kikærter. Retten blev vildt lækker alligevel, men det var lidt ærgerligt alligevel.


Det er stegte rodfrugter, god bacon, kikærter, fløde, karse, peberrod og lidt æbleeddike der er i retten. Det smagte som sagt, virkelig godt!

Vi suplerede med lidt gode kålpølser fra slagteren, men det var slet ikke nødvendigt. Der er mange gode rester tilbage, som skal bruge idag!

Spørg endelig efter opskrifter, og hav en rigtig god søndag!

/Laura


2 kommentarer:

  1. Det ser super lækkert ud.

    Hvad er opskriften på den nordisk risotto?

    SvarSlet
  2. Tak :-)

    Til 4 personer skal du bruge:
    4 dl perlerug og perlebyg
    400 g rodfrugter i tern
    75 g god bacon i tern
    3/4 dl fløde
    1 spsk æbleeddike
    Ca. 1 dl hakkede grønne urter
    2 spsk revet peberrod

    Kornet kog efter pakkens anvisning. Bacon steges i ca. 3 minutter, hvorefter rodfrugterne tilsættes. Byggen tilsættes, eller i mit tilfælde 2 dåser kikærter, og steges med. Hæld dernæst fløde, eddike og urter ved og varm retten godt igennem og smag til med salt og peber. Læg evt. låg på hvis rodfrugterne er for rå. Server med peberrod på toppen.

    Velbekomme! :-)

    SvarSlet