mandag den 7. november 2011

Asiatisk inspirerede grønne salater

- Ikke grønne salater, som i kedelig iceberg med agurk og tomat, men dejlige fyldige og smagnuancerede salater. Netop disse to salater er her til aften blevet serveret sammen med noget lækker kylling. - Et måltid hvor salaterne fik lov til at dominere, og med rette. De smagte nemlig rigtig godt.




Begge salater tog udgangspunkt i retter jeg har lavet før, men kombineret med andet lækkert. Porrerne (skåret i ca. 4 cm stykker) blev kogt i vand og salt i ca fem minutter. Derefter fik de selskab af limesaft, olivenolie, honning og lidt dijonsennep. Til sidst snittede forårsløg, frisk chili og ristede sesamfrø.




Dernæst stod den på blancheret broccoli, som herefter blev stegt på en pande med fint-snittet hvidløg og stødt spidskommen. Den stadig lune broccoli blev derefter vendt med denne fantastiske gomadressing og til sidst frisk chili. Husk altid at smage på din chili. Denne havde perfekt styrke til, at den kunne skæres i forholdsvis store strimler. 


Salaterne hører ikke til i den mest kaloriefattige ende, men de smager fantastisk og har masser af fylde, og kan derfor sagtens gøre det ud for kartofler, ris eller pasta. - Og så er det jo et sundt alternativ!


Lav dem endelig, de gør dig i bedre humør og giver dig lyst til mere.


/Laura



Ingen kommentarer:

Send en kommentar