tirsdag den 23. august 2011

Gode veninder

Jeg er helt overbevist om, at jeg har verdens bedste veninder. I går havde jeg en af dem på besøg, og med sig havde hun en fødselsdagsgave. En "kurv" fyldt med lækre franske specialiteter. Indholdet var oliventapenade, Auberginepuré, Acacie-honning, mandler overtrukket med mørk og hvid chokolade (som lignede grønne og sorte oliven) og noget pesto. Jeg glæder mig til at få smagt på det hele. Chokolademandlerne åbnede jeg i går, og de er vildt lækre, og lige nu nyder jeg et stykke fransk nougat.





Det er fra en af mine barndomsveninder, og det er så hyggeligt at hun udvalgt alle tingene med en historie tilknyttet. F.eks. spiste vi altid 1000-vis af oliven når vi legede sammen, og senere hen ubegrænsede mængder af pasta med pesto. Joh... Maden har altid været en fælles interesse mellem os.

I aften skal jeg noget rigtig spændende, også med en fantastisk veninde, og jeg ved ikke engang selv hvad det rigtig går ud på... Vi får se!

A bientot!

/Laura


Ingen kommentarer:

Send en kommentar