søndag den 28. august 2011

Græsk aften

Hey guys


Jeg håber i har haft en dejlig weekend.


Her til aften lavede jeg græsk mad bestående af en aubergine-lasagne og græsk salat. Det smagte virkelig godt. Lasagnen var kraftig inspireret af en Femina-opskrift og salaten var "bare" klassisk græsk salat. - Det skal man ikke undervurdere!


Opskriften på lasagnen er såfremdeles:


(4 portioner) 
2 auberginer 
groft salt 
ca. 2 spsk. olie 

KØDSAUCE: 
2 skalotteløg (ca. 75 g), 
hakkede 
1 fed hvidløg, hakket 
150-200 g svampe, grofthakkede 
1½ spsk. olie 
400 g hakket kalve-, 
lamme- eller svinekød 
1 lille kvist timian (hakket) 
1 ds. hakkede, flåede tomater 
Salt og peber 
Bechamelsauce 
Ca. 2 spsk. friskrevet parmesan 



Skær auberginerne i 2 cm tykke skiver på langs. Drys med salt, og lad dem trække i 20 minutter. Skyl dem, og tør dem godt. Pensl med olie, og steg dem lysebrune på begge sider (evt. på en grillpande).
Gør løg og svampe klar. Svampene skal være i grove stykker. Svits løg og hvidløg i olien. Kom kødet i, og rør, til det smuldrer. Tag det hele op. Steg svampene, til de ikke afgiver mere væde. Bland kødet i sammen med krydderier og flåede tomater. Lad det hele småkoge uden låg, til saucen ser ret tør ud. Smag den til. Læg bagepapir i et stort ovnfast fad. Læg halvdelen af aubergineskiverne i, kom en skefuld bechamelsauce på hver og derpå et godt lag kødsauce med lidt bechamelsauce over. Slut af med aubergine og lidt sauce. Bag auberginelasagnerne midt i en 200° varm ovn i 30 minutter. Drys osten over, og bag videre, til de er flot gyldne.







Det smagte helt vildt godt, og var et rigtig lækkert alternativ til klassisk lasagne, som ofte bliver meget tung og kompakt pga. pastapladerne. 


Salaten bestod af tomater, agurk, hakket rødløg, oliven, salattern (kan virkelig anbefale den fra Løgismose, eller fra grønthandleren), salt, peber, olivenolie, balsamico og lidt honning. 


Den så sådan her ud:


Vi fik lidt hjemmebagt brød ved siden af, for at mændende også skulle bliver ordentlig mætte ;-)


Helt klart en opskrift jeg vil vende tilbage til once in a while.


Nyd resten af weekenden!


/Laura











2 kommentarer: