onsdag den 31. august 2011

To slags tomatsalater og alternativ burger

I dag stod aftensmaden på fiskefrikadeller, som jeg ville prøve at give et lille tvist i form af spinat. Det var dog ikke det mest vellykkede jeg nogensinde har lavet. Jeg brugte frossen spinat, som blev optøet i en gryde og afdryppet i en sigte, hvorefter det blev tilsat den købte fars.
De havde dog en ganske god smag, men jeg havde nu fortrukket en helt almindelig fiskefrikadelle med remoulade.
Jeg tror dog at hvis man blendede spinaten, ville de både blive lettere at stege, og have en bedre smag.

Til disse fiskefrikadeller fik vi tomatsalat og kogte kartofler fra haven.
Min far ville have feta på sin tomatsalat og jeg ville have buffalo mozzarella på min. Så derfor var den eneste løsning at lave de to varianter i hver deres skål.


I går lavede jeg burger, men med en ny slags fyld, og det var super lækkert!!

Fyldet bestod af:
tomater (uden kerner)
Avocadoer
Rødløg
Purløg
Basilikum
Oliven olie
Salt og peber


Alle ingredienserne blandes i en skål. Så let og lækkert er det.
Udover dette fyldte jeg også soltørrede tomater, ketchup og en bøf i burgeren.

/Katrine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar