lørdag den 12. november 2011

En gammel kending

Så kom lørdag endelig og tænkte, i den anledning, at i lige skulle forsødes lidt med en lækker kage, inden jeg vender tilbage til min opgaveskrivning.
I søndags bagte jeg nogle cookies, dog ikke nogle hvilken som helts. Det var nemlig selveste Ben & Jerry's chocolate chip cookies, og ja det er dem de propper i deres lækre Chocolate chip cookie dough is.
Opskriften havde jeg fra deres opskriftsbog, og den havde jeg lånt af Laura.

For nogle somre siden besøget jeg Ben & Jerry's fabrik i Waterbury i staten Vermont i USA. Her kan man komme på rundvisning på fabrikken, få et indblik i deres produktions processer og til sidst få en smagsprøve på den isen der bliver produceret på den pågældende dag. Det var lidt af en oplevelse, for en rigtig Ben & Jerry fan!
Desuden var der en butik hvor man kunne få, ja stort set, alt der havde med Ben & Jerry at gøre. F.eks. kunne man købe en portion af deres cookie dough, og først da vi havde forladt fabrikken, fandt jeg ud af at jeg egentlig gerne ville have haft sådan en med hjem.

Så i kan vel forestille jer min begejstring da Laura kom med deres opskriftsbog.

Her er opskriften på deres Giant chocolate chip cookies, der bliver ca. 12 stk.
113 g smør
50 g sukker
73 g brun farin
1 æg
1 tsk vaniljesukker
128 g mel + 2 spsk mel
1/2 tsk salt
1/2 tsk bagepulver
182 g hakket chokolade, 50 %
58 g hakkede valnødder

Pisk smør og begge slags sukker sammen. Tilsæt ægget og vaniljesukkeret, og pisk godt sammen. Tilsæt mel, salt og bagepulver til smørblandingen og bland det med en dejskraber.
Tilsæt til sidst chokoladen og valnødderne.
Sæt dejen på en bageplade, og flad dem ud med bagsiden af en spiseske. De skal være cirka 6 cm i diameter.
Sæt dem i ovnen ved 175 grader, og bag dem i ca. 11-14 min. De skal stadig være lidt bløde i midten. Tag kagerne ud, lad dem køle af i 5 min. på bagepladen og derefter på en rist.

Mmh, er vidst det eneste jeg har at sige til disse kager, prøv dem. De er delicious!

Ha' en fortsat god weekend.
/Katrine

fredag den 11. november 2011

Honningkage #1

Der er allerede ved at gå jul i den, her på bloggen og sådan vil det nok være det næste lange stykke tid. Både Katrine og jeg er ret pjattede med jul og alt det den indebærer.
Således er forberedelserne til årets julebag også allerede startet. Den anden dag bagte jeg nemlig honningkage, som nu skal stå og trække indtil ca. 1. december, hvor den så fyldes med abrikos og marcipan-fyld og overtrækkes med chokoladeganache. Hvis det lyder bekendt, er det måske fordi du så opskriften i "Kongerigets kager". Jeg ved ikke hvad det er med Mette Blomsterbergs opskrifter. - Som Misse (fra Matador) ville have sagt det, så "draaaaages" vi. Spøg til side.
Opskriften lyder således:

  • 75 g. korender (jeg lavede den uden disse)
  • 1 stk. Appelsin, saft og skal heraf
  • 1 stk. Citron, saft og skal heraf
  • 250 g. sukker
  • 200 g. Honning, stuetempereret 
  • 125 g. smør, stuetempereret
  • 4 stk. æg ( str. L)
  • 250 g. mel
  • 40 g.  kakao
  • 2 tsk. bagepulver
  • 2 tsk. Kanel, stødt
  • 1 tsk. Nellike, stødt
  • 1 tsk. Ingefær, stødt
  • 1 tsk. Kardemomme, stødt
  • 125 g. mandler, smuttede og finthakkede
Hæld korenderne op i en skål sammen med appelsinskal, citronskal, citronsaft og appelsinsaft fra  en ½ appelsin (saften fra den anden ½ appelsin skal bruges til, at presse ud over honningkage- bunden, når kagen skal lægges sammen). Lad korenderne trække en times tid.
Stuetempereret smør, sukker og stuetempereret honning røres luftigt med en håndmikser.  De stuetempererede æg tilsættes roligt og lidt ad gangen. Stop når massen er ensartet. Hvedemel, kakao, bagepulver og alle krydderierne blandes og sigtes ned i dejen. Dette vendes forsigtigt sammen med de hakkede mandler, de udblødte korender, samt saften fra dem.
Smør springformen med en anelse neutral olie og fordel dejen heri.
Bages ved 180 grader i ca. 60-70 minutter!




Nu er der altså bare at vente til kagen skal ligges sammen, når kalenderen siger december. Jeg glæder mig.


Ha' en dejlig fredag aften. I morgen får jeg fint besøg, og skal have lækker mad. 

onsdag den 9. november 2011

Køkkenlir

Jeg holder rigtig meget af julen, og selvom jeg syntes at den måske starter lige tidligt nok, kan jeg ikke lade være med at hoppe med på bølgen, og lave de først forberedelser. Således satte jeg den anden dag honningkage i ovnen, - mere om den i et andet indlæg.
Idag er jeg begyndt at kigge på ønsker, da Illums Bolighus' magasin kom ind med posten. "If I was a rich girl...." Det er jeg desværre ikke, så jeg drømmer blot om, at måske bare én af tingene her ligger under træet d. 24. december.


KitchenAid espressomaskine med mælkeskummer

Kenwood køkkenmaskine. Mit største juleønske!

Et mandolinjern til finstrimlede grønne sager
SMEG retro køle-frys-skab. So pretty!



Jeg kunne blive ved. Der er næsten intet så godt, som lækkert køkkenudstyr. Glædelig for-jul. 

/Laura


mandag den 7. november 2011

Asiatisk inspirerede grønne salater

- Ikke grønne salater, som i kedelig iceberg med agurk og tomat, men dejlige fyldige og smagnuancerede salater. Netop disse to salater er her til aften blevet serveret sammen med noget lækker kylling. - Et måltid hvor salaterne fik lov til at dominere, og med rette. De smagte nemlig rigtig godt.




Begge salater tog udgangspunkt i retter jeg har lavet før, men kombineret med andet lækkert. Porrerne (skåret i ca. 4 cm stykker) blev kogt i vand og salt i ca fem minutter. Derefter fik de selskab af limesaft, olivenolie, honning og lidt dijonsennep. Til sidst snittede forårsløg, frisk chili og ristede sesamfrø.




Dernæst stod den på blancheret broccoli, som herefter blev stegt på en pande med fint-snittet hvidløg og stødt spidskommen. Den stadig lune broccoli blev derefter vendt med denne fantastiske gomadressing og til sidst frisk chili. Husk altid at smage på din chili. Denne havde perfekt styrke til, at den kunne skæres i forholdsvis store strimler. 


Salaterne hører ikke til i den mest kaloriefattige ende, men de smager fantastisk og har masser af fylde, og kan derfor sagtens gøre det ud for kartofler, ris eller pasta. - Og så er det jo et sundt alternativ!


Lav dem endelig, de gør dig i bedre humør og giver dig lyst til mere.


/Laura



søndag den 6. november 2011

Nordiske tapas

Lørdag aften blev hos mig fejret med lækker, lækker, lækker nordisk tapas men opskrift-inspiration fra bladet Samvirke.

Vi lagde ud med denne fine ret, som bestod af godt brød (fra den gode bager), som var lavet som arme riddere, med dild i æggeblandingen. Derpå var der god røget laks, og syltet fennikel, skyr, dild og karse. (Shit) Det var godt!


Deruodver fik vi bomskålssalat, som bestod af tyndtsnittet blomkål, tørrede tranebær, hasselnødder, karse og en dressing af rapsolie, æbleeddike og honning.


Sidste del af måltidet skulle have været en nordisk risotto med perlebyg. Desværre havde vi købt knækket perlebyg i stedet, for kerner og det kunne slet ikke bruges. Som substitut brugte vi (ikke særlig nordiske) kikærter. Retten blev vildt lækker alligevel, men det var lidt ærgerligt alligevel.


Det er stegte rodfrugter, god bacon, kikærter, fløde, karse, peberrod og lidt æbleeddike der er i retten. Det smagte som sagt, virkelig godt!

Vi suplerede med lidt gode kålpølser fra slagteren, men det var slet ikke nødvendigt. Der er mange gode rester tilbage, som skal bruge idag!

Spørg endelig efter opskrifter, og hav en rigtig god søndag!

/Laura


Lørdagskylling

Her kommer der en lækker ret med kylling, som er endnu en af de retter der tit og ofte laves herhjemme hos mig.
Det jeg specielt elsker ved denne ret, er den fede smag af fløde som blandes med citron og rosmarin, og så det møreste kyllingekød som er lige ved at falde af benene. Desuden er flødesovsen perfekt til hjemmelavet spaghetti.

Opskriften er fra "Frokost på italiensk" af Julie Biuso.
Her er opskriften til 4 personer:
3 spsk olivenolie
1 lille løg, hakket fint
8 stykker kylling, jeg brugte overlår og lår
Salt og peber
2 spsk hakket rosmarin
4 store fed hvidløg, fint hakket
2 spsk tør hvidvin
2 citroner
1 3/4 dl kaffefløde

Løg steges i olien ved middelvarme. Kyllingen tilsættes og steges til det er gyldent (cirka 15 min.). Når kyllingen er brun drysses salt, peber og halvdelen af rosmarinen og hvidløg, hvorefter det steges videre i 1 min. Hvidvinen hældes ved og steges i 3-4 min, og derefter tilsættes saften fra en citron.
Blusset skrues ned og kyllingen skal nu simre i ca. 45 min, eller indtil det er mørt, hæld 2-3 spsk vand i gryden så kyllingen ikke bliver tør, en gang imellem.
Resten af rosmarinen, hvidløget, saften fra den anden citron hældes i og derefter røres fløden i. Der koges videre i et par min. indtil sovsen er blevet en smule tykkere.

Retten serveres med pasta.

Det er ganske vidst ikke verdenshurtigste lørdagskylling, men resultatet er værd at vente på.

De næste to uge skal jeg skrive en stor opgave, så indlæggene fra min side bliver formentlig en smule reduceret, så i må nøjes med Lauras i et stykke tid. Men derefter vender jeg stærkt tilbage.

På gensyn
/Katrine

lørdag den 5. november 2011

Nyt design

I anledning af vores 100 første indlæg, har vi lavet et nyt design her på bloggen. Vi håber i synes om det!
Derudover vil vi gerne sige tak fordi i læser med, og for de positive kommentar vi får.

Se bare hvor glade vi bliver


Ha' en rigtig dejlig lørdag aften!

/Katrine og Laura

torsdag den 3. november 2011

Børn med et seriøst talent

I går aftes så jeg det australske kokkeprogram "Junior MasterChef Australia" på TV3 Puls.
Som i al sin enkelhed går ud på at børn kæmper om at blive Australiens første junior masterchef, altså det præcis samme koncept som "MasterChef Australia".

Først og fremmest har børnene et fantastisk talent for mad, og så er de kun 8-12 år gamle. Derudover er det både inspirerende og utrolig sjovt at se børn lave mad, især når de kan lave mad der på nogle områder er bedre end de voksnes.

Sidst men ikke mindst er de også på nogle områder mere taknemmelige overfor at være kommet dertil som de er, end voksne, måske fordi det er en af de største oplevelse de har oplevet i deres liv.

Hvis man blander alt dette sammen får man et ret så underholdende program, som helt sikkert er et must-see for enhver madelsker.
Jeg skal i hvert fald se med på tirsdag igen, kl. 20 på TV3 Puls.

/Katrine

Blog anbefaling #2

Lad mig starte med at undskylde, at der er gået så lang tid siden sidste bloganbefaling. Fail. Men til gengæld har jeg en rigtig god til jer idag! Det er den engelsk-skrevne blog "Kayotic kitchen", som skal have min største anbefaling. Dels pga. de flotte billeder. Se bare her:




Men derudover også fordi, at jeg kan rigtig godt kan lide hvordan hun guider læseren igennem opskrifterne med billeder. Det er sådan meget hyggeligt, og måske noget jeg selv skulle prøve engang?

Last, but not least er det nogle lækre opskrifter, som passer godt til mit temperament; forstået på den måde at de ikke er uoverskuelige, og ikke kræver en masse ingredienser man næsten ikke kan skaffe i lille DK.

Hvis det fristede, kan I tjekke den ud lige her.

Ha' en dejlig (gråvejrs)torsdag!

/Laura

onsdag den 2. november 2011

Et sikkert hit!

Der er nogle opskrifter som afprøves en gang, hvorefter de læggespå hylden og aldrig prøves igen. Men andre opskrifter bliver med det samme et hit, og dermed noget der altid kan vendes tilbage til når aftensmaden skal kreeres.
Således har jeg det med en opskrift på Sicilianske kødboller i tomatsauce, som stammer fra et "Copenhagen Food" blad fra september 2010.

Opskriften lyder således:
Kødboller:
500 g hakket kalv og flæsk
1 skive toastbrød
1 dl mælk
1 håndfuld basilikum
1 spsk senep
1 æg
50 g parmasan

Tomatsauce:
2 dåser flåede og hakkede tomater
1 løg
1 fed hvidlæg
1 chili
Nogle stilke bladselleri
1 spsk tomatpure
Hakket basilikum
1/2 balsamico

Spaghetti

Ingredienserne til farsen blandes godt sammen i en skål.
Farsen formes til små kødboller og steges på en pande til de er brune.
Kødbollerne kommes senere i ovnen, for at steges færdig.

Løg, hvidløg og chili hakkes og svitses i den pande kødbollerne var steg på. Tilsæt tomatpure og balsamico, og lad det koge ind. Derefter tilsættes de flåede tomater og saucen simrer i et par minutter, hvorefter saucen koges ind og bliver en smule tykkere.
Lige inden servering kommes basilikummen og bladsellerien i saucen, og den smages til med salt, peber og balsamico. Og til sidst hældes den over kødbollerne som har været i ovnen.

Retten serveres med spaghetti, hjemmelavet eller frisk og parmasan på toppen.
Jeg synes at retten skiller sig ud fra en normal pasta og kødsovs, bland andet på grund af at der tilsættes balsamico, som giver en skarphed til retten.
Det er altid et sikkert hit.

/Katrine