tirsdag den 6. september 2011

Galle & Jessen go home!

Pålægschokolade er altså ikke kun for småbørn i børnehaver og de første år i skolen. Og slet ikke hvis det er Løgismoses mørke pålægschokolade, som har en lækker knæk og smager guddommeligt ovenpå groft knækbrød!
Chokoladen er en smule tykkere end pålægschokolade normalt plejer at være og har derudover en bedre smag af rigtig chokolade.

Så næste gang du har lyst til pålægschokolade, så gør dig selv en tjeneste at købe en ordentlig kvalitets pålægschokolade, for det smager bare tusind gange bedre!

/Katrine


Fisk to gange om ugen

Man skal have fisk mindst to gange om ugen, og i dag var det første dag i denne uge for mit vedkommende.
Retten med fisk bestod af wok-grøntsager med laks ovenpå. Det er super lækkert og endnu nemmere at lave.
Man snitter grøntsager, jeg brugte rød peber, sukkerærter, gulerødder og broccoli buketter.
Grøntsagerne svitses i en wok-pande, hvorefter der tilsættes kokosmælk og rød karry pasta.
Når grøntsagerne er let møre hældes det op i et fad, og ovenpå placeres laksen som overhældes med citronsaft. Derefter sættes fadet i ovnen og bages indtil laksen er færdig (kan tjekkes ved at stikke en lille kniv i laksen hvor farven tjekk
es, ca. 20-25 min.)
Der serveres ris til for en mere mættende ret (jeg elsker fuldkornsris og vilde ris som begge smager af mere).
Et voila, en lækker fiskeret.

De næste tre dage skal jeg til Kerteminde på højniveau tur med min klasse. Vi skal bo på Kerteminde Danhostel, og det har vidst 5 stjerner, så tænker at der måske kommer en lille anmeldelse af maden efterfølgende.

Indtil da må i nøjes med Lauras indlæg.
/Katrine

mandag den 5. september 2011

Afternoon coffee


Der er altså intet som en kop latte! Især ikke når den er lavet med Arlas latte art mælk. Mælken indeholder 2,6 procent fedt, men er alle de ekstra kalorier værd! Derudover er proteinindholdet lidt højere, og så vidt jeg har forstået det, er det grunden til at mælken skummes bedre. Fedtprocenten gør bare smagen så meget mere lækker.

Jeg er vildt træt idag, og lavede derfor en dobbeltespresso. Jeg puttede lidt kanel on the top, fordi kanel er yum.
Jeg håber den kan kvikke lidt op ;-)

Goodbye rainy day, you did me no good...

/Laura

søndag den 4. september 2011

Thai-ish mad

I fredags fik vi min yndlingssalat og en dejlig wokret til middag.

Min yndlingssalat består af

  • Fintsnittet spidskål
  • Ananas i tern
  • Revet gulerod
  • Ristede sesamfrø
  • Olivenolie
  • Limesaft
  • Chili
  • Salt og peber
  • Evt. ingefær
Tingene blandes sammen, og smages til. Det var første gang i fredags, at jeg tilsatte lidt revet ingefær, og jeg synes det gav en rigtig god "dybde" i salaten. 
- Men man skal være lidt varsom, da rå ingefær virkelig smager igennem.

Salaten har bare det hele; den er sur, sød, salt og stærk. Den er sprød, blød og fyldig. Perfektion!

Hvis i har skabe øjne, vil i se at der ikke er nogen sesamfrø på salaten. "Nogen" var kommet til at bruge resten til nogle boller den anden dag...



Dertil fik vi en ret bestående af soyamarieneret kyllingebryst, fuldkornsnudler, hakket forårsløg og saltede peanuts og cashewnødder. Meget simpelt, men ganske lækkert. Og hurtigt, ikke mindst! Perfekt hverdagsmad til når det skal gå stærkt.




For at markere fredagens kommen skød vi festen i gang med en Beo, Carlsbergs nye alkoholfrie boblejuice. Jeg synes faktisk at de smager rigtig godt. De er rimelig lette, lidt øl-agtige blot med mere frugtsmag, og så er de flotte i glassene ;-)


Det var den med blodappelsin, vi åbnede i fredags. Jeg har også smagt den anden, som er med grøn te, og den er også god. Den røde er dog min favorit, også lidt af kosmetiske årsager...

Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag på Tante T, men jeg må give Katrine ret i hendes anmeldelse. Tre (store) stjerner herfra. Seks for det hyggelige selskab, dog ;-)

Godnat!

/Laura




Afternoon tea på Tante T



I dag gik turen til Tante T, som Laura tidligere nævnte. Vi havde givet Mathilde et fødselsdags gavekort til en gang Tantens kagebord og selvfølgelig the.
Af the fik vi en kande med geisha the og en kande med øko citron the.

På tantens kagebord var der følgende:
Thebolle m. clutted cream, lemon curd og hindbær syltetøj
Brunkage
Lille cookie med chokolade og nødder
Kokos småkage med rosiner
Æbletærte
Chokoladekage
Tærte med flødeskum, blåbær, hindbær og mørk chokolade.



Vi syntes at chokoladekagen var en smule tør, og ikke noget man ikke kunne have lavet selv. Desuden var æbletærten og tærten med bær super lækre.
Thebollen var også rigtigt god, men jeg havde nu håbet på scones, når det nu er afternoon tea.
Brunkagen smagte meget af ingefær, og var meget tyk (min mors plejer at være super tynde...). Jeg syntes derimod at kokos småkagen var rigtig lækker og det samme var mini cookien.

Alt i alt en okay afternoon tea, men jeg foretrækker nu A.C. Perchs thesalon.
3 ud af 6 stjerner fra min side.

/Katrine

Breakfast time is smoothie time!


I morges var jeg ude at løbe før morgenmad, og da jeg kom hjem havde jeg lyst til at tilføje en smoothie til min morgengrød.
Jeg havde en opskrift fra Johan Bülow (ham der laver lækker lakrids!), som bestod af jordbær, yoghurt, lakridspulver, lakridssirup og vaniljesukker. Der var dog en del af ingredienserne jeg ikke havde, og desuden var der også alt for lidt væske i til min smag.
Så derfor lavede jeg en smoothie der bestod af frosne skovbær, yoghurt, juice, lakridspulver og vaniljesukker. Og hvis jeg selv skulle sige det blev den ganske god. Jeg elsker kombinationen af vaniljesukker og lakridspulver, det søde med det lakridsagtige er eminent!

Morgengrøden er helt almindelig havregryn kogt op med vand og lidt salt, og på toppen drysses der stødt kanel.

By the way: lakridspulveret købes i helsekostbutikker.

Håber i blev inspireret til jeres egen morgenmad!
/Katrine

Verdens nemmeste boller

Her kommer opskriften, som lovet, på de nemme, nemme boller jeg lavede den anden dag til sandwich. De er altid et sikkert hit, og kan varieres i det uendelige!

Basisopskriften lyder sådan her:

4 dl koldt vand
10 g gær (gerne økologisk)
1-2 spsk honning
2 spsk olivenolie
1 tsk salt
500 g blandet mel (gerne groft mel, men halvdelen skal ALTID være hvidt hvedemel)

De våde ingredienser røres sammen, og salt og mel tilsættes. Dejen skal være ligesom en tyk havregrød. - Den skal altså ikke kunne æltes med fingrene hvilket, i følge mig, er en bonus da jeg hader "dejfingre"!

Dejen sættes til hævning i køleskabet ca. 12 timer, og sættes på en bageplade enten som boller (med en ske) eller som et brød. Bollerne/brødet skal have ca. 35 min. ved 200 grader.




Jeg plejer også gerne at tilsætte ca. 50 g hørfrø.

Man kan som sagt variere bollerne alt efter hvornår de skal spises. Jeg kan godt lige at putte lidt tørrede tranebær eller dadler i. Så er de gode til eftermiddagssnack.

Skal de bruges til aftensmad eller frokost kan det være lækkert med nogle græskarkerner, hakkede nødder eller måske lidt havregryn.

Det er kun fantasien der sætter grænser, så kom i sving! De smager rigtig dejligt!

Senere idag skal "Madklubben" på TanteT i anledning af Mathildes fødselsdag (i juni... ahem). Det bliver super hyggeligt og lækkert. Vi tager selvfølgelig billeder og kommer med en anmeldelse.

Nyd det gode vejr :-)

/Laura




lørdag den 3. september 2011

Cupcakes, ginger latte og hygge



I torsdag hyggede Laura og jeg om eftermiddagen med nogle cupcakes jeg havde bagt dagen inden og ginger latte.

Ginger latte er cafe latte med ingefær - som navnet også hentyder ;-)
Man opløser noget stødt ingefær i lidt sirup og ellers er fremgangsmåden bare som cafe latte.

Cupcakes med appelsinskal:
12 stk.

- 85 g blødt smør
- 85 g sukker
- 1 æg
- 85 g mel
- 3/4 tsk bagepulver
- 25 g malede mandler (jeg hakkede dem dog da jeg synes det er lækrest.)
- revet skal og saft af 1 appelsin

Appelsintopping:
- 1 appelsin
- 50 g sukker
- 15 g ristede mandelflager

Tilberedning:

- Pisk smør og sukker sammen og derefter ægget.
- Tilsæt mel, bagepulver, mandler og appelsinskal.
- Vend appelsinskalen i og fordel dejen i muffinsformene.
- Bag dem i 20-25 min ved 180 grader.

- Lav imens toppingen.
- Skræl appelsinen med en citrusskrællekniv og pres den så.
- Kom skal, saft og sukker i en lille gryde og varm den op til sukkeret er opløst.
- Lad det simre i 5 min.

- Prik kagerne med et spid og hæld sukkerlagen over og fordel mandelflagerne ovenpå.

Jeg havde kun 1 appelsin og ingen mandelflager, men de blev stadig super lækre, især med toppingen der gjorde dem saftige.

/Mathilde






fredag den 2. september 2011

Virkelig lækker og sund fastfood

Torsdag aften skulle det gå lidt hurtigt da familien skulle til sport, hundetræning osv...

Derfor havde jeg bagt nogle lækre, og MEGET nemme, boller, som i får opskrift på en anden gang. Dem fyldte vi med seranoskinke, smørbar gedeost, rucola og nektariner skåret i skiver. Så simpelt, men SÅ godt!

Man kunne også bruge parmaskinke, mozeralla, figner og en hvilken som helst anden salat. Jeg holder bare meget af rucola'ens skarpe og pebrede smag, sammen med de søde nektariner.

Vi fik en smule salat ved siden af, som bestod af lidt hjertesalat og radichio, nektariner, salt peber og lidt god olivenolie og citronsaft.




God appetit! Det er det perfekte alternativ til, at hente en slatten pizza. - Og bollerne behøver man jo ikke bage selv, og så er det pludselig hurtigere en at køre ned til pizzamanden ;-)

God fredag!

/Laura

torsdag den 1. september 2011

Torsdag skal der ses tv!

Hej alle

Jeg tændte i dag mit fjernsyn på DR1 kl. 18, og frem på skærmen dukkede Mette Blomsterberg op. Hun har lavet et nyt program der hedder "Kongerigets kager", som handler om at hun rejser rundt til almindelige danskere og smager deres bedste kageopskrifter, hvorefter hun selv laver sin egen version af den. Desuden laver hun også før hvert besøg en lille værtindegave, som selvfølgelig er lidt hjemmebag.
Jeg synes det er en ganske fin tanke, sådan at inddrage landets kageglade mennesker.
Jeg skal selv have prøvet de små forårslagkager, som består af marengsbunde og kaffeskum, og hendes kokostoppe med lime.
Desuden kan du se afsnittene på nettet og finde opskrifter på lækkerierne på denne hjemmeside: http://www.dr.dk/DR1/vores-liv/kongerigets-kager/kongerigets-kager.htm#/16589

Håber i også får inspiration til at bage lækre kager!
/Katrine