søndag den 4. september 2011

Thai-ish mad

I fredags fik vi min yndlingssalat og en dejlig wokret til middag.

Min yndlingssalat består af

  • Fintsnittet spidskål
  • Ananas i tern
  • Revet gulerod
  • Ristede sesamfrø
  • Olivenolie
  • Limesaft
  • Chili
  • Salt og peber
  • Evt. ingefær
Tingene blandes sammen, og smages til. Det var første gang i fredags, at jeg tilsatte lidt revet ingefær, og jeg synes det gav en rigtig god "dybde" i salaten. 
- Men man skal være lidt varsom, da rå ingefær virkelig smager igennem.

Salaten har bare det hele; den er sur, sød, salt og stærk. Den er sprød, blød og fyldig. Perfektion!

Hvis i har skabe øjne, vil i se at der ikke er nogen sesamfrø på salaten. "Nogen" var kommet til at bruge resten til nogle boller den anden dag...



Dertil fik vi en ret bestående af soyamarieneret kyllingebryst, fuldkornsnudler, hakket forårsløg og saltede peanuts og cashewnødder. Meget simpelt, men ganske lækkert. Og hurtigt, ikke mindst! Perfekt hverdagsmad til når det skal gå stærkt.




For at markere fredagens kommen skød vi festen i gang med en Beo, Carlsbergs nye alkoholfrie boblejuice. Jeg synes faktisk at de smager rigtig godt. De er rimelig lette, lidt øl-agtige blot med mere frugtsmag, og så er de flotte i glassene ;-)


Det var den med blodappelsin, vi åbnede i fredags. Jeg har også smagt den anden, som er med grøn te, og den er også god. Den røde er dog min favorit, også lidt af kosmetiske årsager...

Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag på Tante T, men jeg må give Katrine ret i hendes anmeldelse. Tre (store) stjerner herfra. Seks for det hyggelige selskab, dog ;-)

Godnat!

/Laura




2 kommentarer:

  1. Hvor ser det skønt ud! det skal jeg da prøve at lave! ;)

    Forresten, hvis du ikke allerede kender min blog glitteramalie.dk, så kig gerne forbi - det ville jeg blive rigtig glad for! :)

    SvarSlet
  2. Tak skal du have :-) Det smagte også rigtig dejligt!

    Jeg kigger lige forbi din blog :-)

    SvarSlet