torsdag den 20. oktober 2011

Halloween suppe

Aka græskarsuppe.
Græskarerne kan både bruges til at lave lygter til at skræmme alverdens uhyggelige væsener væk, men altså også på en kold efterårsdag i en suppe, som jeg foretrækker når jeg nu er madblogger.
Græskar kan være meget søde, men i den rette blanding af forskellige krydderier vil smagen blive mindre sød, og ja ganske lækker.

Her er opskriften på græskarsuppen, som er fra Kvickly's spisetid, dog med få ændringer.
Til fire små portioner skal der bruges:
800 g hokkaido græskar
1 stor kartoffel
1 løg
3 fed hvidløg
Ca. 15 g ingefær
Lidt frisk rød chili
1 spsk olivenolie
1 liter grøntsagsboullion
1/2 dl piskefløde
Saften af 1/2 appelsin
Salt og peber
Koriander
Græsk yoghurt

En gryde varmes op med olivenolien, deri svitses løg og hvidløg. Ingefæren og chilien tilsættes, og derefter græskar og kartoffel.
Hæld boullionen på efter ca. 2 min. Suppen skal simre i 20-25 min, og derefter tilsættes fløden. Suppen blendes og smages til med appelsinsaft og salt og peber.

Suppen serveres med græsk yoghurt og koriander.

Yoghurten tilføjer en friskhed til suppen. Mens korianderne tilføjer det sidste smagsindtryk, som er en smule svært at forklare. Der er ingen anden udvej end at i selv prøver at lave suppen, for at finde ud af hvordan det hele spiller sammen.

/Katrine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar