mandag den 24. oktober 2011

Bistik

Som lovet i går, kommer nu opskriften på den sønderjyske kage Bistik.
Bistik er en af de såkaldte stopkager, som skulle gøre gæsterne mætte inden lagkagerne blev sat på bordet, til et sønderjysk kaffebord. Lagkagerne var nemlig dyrere i for hold til stopkagerne, da man ofte ikke havde alle ingredienserne til lagkagen på gården.

Bistik består som tidligere nævnt af en gær dej, der første bages, hvorefter den overhældes med en blanding af smør, honning og mandler, og bagens igen. For at gøre kagen ekstra lækker flækkes den og lægges sammen med en vaniljecreme.

Her er opskriften, som er fra bogen "Sønderjysk kaffebord" af Morten Skærved.
Bunde:
1 1/4 dl fløde
1/4 pakke gær
50 g smør
300 g mel
1 æg
2 spsk sukker

Topping:
100 g mandler
100 g smør
100 g honning

Vaniljecreme:
1 vaniljestang
5 dl fløde
2 æggeblomme
6 spsk sukker
6 spsk majsstivelse

Fløden opvarmes til 35-37 grader, og gæren opløses deri. Smuldre smør og mel sam
men. Pisk æg og sukker. Tilsæt mælkeblandingen og ægblandingen i melet, og dejen samles og ældes.
Dejen trykkes ned i en springform, og sættes til hævning i 30 min.
Efter hævning bages kagen i 15 min ved 200 grader.

Imens kagen bager smuttes og hakkes mandlerne.
Smør og honning smeltes i en gryde. Derefter tilsættes mandlerne. Det skal kun lige koge, og derefter hældes det over kagen, hvorefter den sættes ind i ovnen igen i 15-20 min, til den er gyldenbrun.

Kornene og vaniljestangen koges med fløden.
Æggeblommen piskes med sukkeret, og majsstivelsen.
Den varme fløde piskes med æggeblandingen, og hældes derefter tilbage i gryden. Der røres rundt indtil den tykner.

Når kagen er kold flækkes den, og lægges sammen med cremen.

Bistik er en af de stopkager der stopper sulten meget, så næste gang vil jeg nok lave kagen i en lidt større form, så den bliver tyndere. Derudover vil jeg også gøre vaniljecreme portionen lidt mindre. Men prøv jer selv frem, det kan jo være at i har lidt mere sønderjysk blod i årerne end mig, og derfor sagtens kan komme igennem et stykke Bistik.

Det var vidst alt hvad vi kunne skrive om det sønderjyske kaffebord. Nu må vi tilbage til hverdagen.
/Katrine

1 kommentar:

  1. Fantastisk! Jeg har søgt denne opskrift længe, som ikke er en sandkage, der ellers er i andre bistik-opskrifter.

    Jeg har dog et par tilføjelser, da fremgangsmåden virkelig trænger til at blive omskrevet/uddybet. Jeg anser mig selv for at være erfaren og rutineret ud i bagekunsten, da jeg er hjemkundskabslærer, men både toppingen og cremen volder mig en del besvær.

    Min honningmasse var så tynd, at den flød ud gennem springformen. Enten skal det være en fast honning eller mindre dosis smør, der anvendes.
    Derudover måtte jeg skrue ned til 160 C. (alm. ovn) og nøjes med 12-15 min. da den ellers ville være helt sort.

    Til cremen vil jeg sige: 5 spiseskeer maizena!!!!! Det er meget stivelse. Jeg prøvede det nu alligevel af.
    Sovsen skal varmes langsomt op ved svag varme- og her skal man virkelig være tålmodig- der kan gå længe før den begynder at blive tyk.
    Men men men.... Så går det stærkt. Jeg stod med et termometer for at den ikke blev for varm. Majsstivelse forklistrer først ved 75 C. I mange opskrifter står der, at når man bruger Maizena skulle det nærmest ikke kunne lade sig gøre at den skiller. Men det kan den altså godt. Hæld lidt kold mælk eller vand i og pisk med en elmixer, så samler den sig igen.

    Smagen er fantastisk, men den virker grynet, jeg tænker at det er fordi der er så meget maizena i (?) Hvor længe lader du den stå efter den er blevet tyk? Kommer den op at koge? Oplever du også den er grynet og hvad gør man ved det?
    Jeg tænker at cremen kan optimeres ved at blande lidt flødeskum i.

    Hilsen Katja

    SvarSlet