søndag den 11. september 2011

Danhostel Kerteminde

Hej alle læsere

Jeg lovede jo i tirsdags en anmeldelse af mit ophold på Danhostel Kerteminde, med særligt fokus på maden, Bien sûr!
Så her kommer den. Lad mig starte med at fortælle at vandrehjemmet havde 5 stjerner, så det så jo godt ud, og jeg havde dermed opbygget store forventninger, måske lidt for store...

Til aftensmad fik vi en kylling/karry/kokosmælk ret med ris til, og to salater som bestod af henholdsvis revne gulerødder, æbler og rosiner, og grøn salat, tomater, agurker, majs og ærter.
Jeg synes ikke retten smagte af nok og var en smule kedelig, desværre.
Men hele aftensmaden blev reddet af en omgang hjemmelavet koldskål, som smagte dejligt, bare ærgerligt at vejret ikke lige sagde koldskål.

Morgenmaden bestod af boller, brød, morgensmadsprodukter, ost, syltetøj og frugt, og det var ganske fint, og når ja lækkert knækbrød.

Alt i alt var det okay mad, men ikke noget ud over det sædvanelige og derfor vil jeg give vandrehjemmet 3 ud af 5 stjerner.

/Katrine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar