lørdag den 17. september 2011

Lørdagshygge

I dag da jeg havde været ude at løbe langt i Dyrehaven, havde jeg en vild lyst til mazarinkage og det var oplagt for i køleskabet lå der en halv rulle marcipan fra Odense marcipan.

Selve opskriften er super nem og lyder således:
250 g marcipan
250 g sukker
250 g smør
4 æg
65 g mel
50 g hakkede mandler

Marcipan og sukker piskes (det er en god ide at tilsætte lidt smør, for ellers er det umuligt at gøre rundt, bortset fra hvis man er den heldige ejer af en røremaskine)
Smøret røres i, samt æg et af gangen.
Tilsidst tilsættes melen, og dejen røres glat.

Dejen fordeles i en tærteform, som er smurt med olie, og drysset med halvdelen af de hakkede nødder. Ovenpå hældes resten af nødderne.
Kagen sættes i ovnen ved 175 grader i 30-40 min.

Kagen skal være svampet, og ikke helt bagt når den tages ud (hvis den stikkes med en gaffel og der hænger lidt ved, er den færdig).

Det færdige resultat er en svampet kage med en dejlig smag af marcipan, mmh.

Resten af lørdagen skal bruges til afslapning, lidt Sex and the city og til at glæde sig til imorgen. For imorgen skal jeg have min fødselsdagsgave fra Laura, som er en brunch på Nimb!!
Jeg glæder mig til at se deres lækre brunchbord, og håber det bliver rigtig hyggeligt.

Fortsat god lørdag.
/Katrine

2 kommentarer:

  1. Mums, det ser lækkert ud. Minder lidt om en æbletærte jeg laver engang imellem.

    SvarSlet
  2. Den er også super lækker!
    Kunne du evt. give æbletærte opskriften, lyder spændende, for jeg har mange æbler i min have

    SvarSlet